Copy
Sådan får du en sundere livsstil
med Randers Sundhedshøjskole
Ser denne mail ikke godt ud i dit mailprogram? Se den i din browser


5 Sundhedshøjskoler er åbnet i Randers Kommune

Mandag den 30. maj 2016 var der kick off på den første Sundhedshøjskole i Randers Kommune, hvor Asferg lokalområde og Træningshuset i Asferg var værter. Siden er det gået stærkt, og fire andre Sundhedshøjskoler er åbnet i Øster Tørslev, Harridslev, Assentoft og i FOF.

Formål

Formålet med Sundhedshøjskolen er at lave sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne i lokalområderne i Randers Kommune med fysisk aktivitet som omdrejningspunkt. Sundhedshøjskolen er forankret i Randers Sundhedscenter, og alle forløb tager ifølge Lars Johansen, projektleder for Sundhedshøjskolen, udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Jeg er glad for, at Sundhedshøjskolen er kommet godt i gang, og jeg ser frem til den kommende vintersæson, hvor vi har nye tiltag på vej. Jeg vil gerne takke både lokalområderne, styregrupperne, ambassadører og instruktører, som har gjort det muligt at etablere Sundhedshøjskolerne i lokalområderne. Hver uge bidrager de til Sundhedshøjskolens succes, understreger Lars Johansen.
 
BESØG DE 5 SUNDHEDSHØJSKOLER HER

12 nye ambassadører bliver uddannet

Foreningsambassadører og instruktører er nøglen til Sundhedshøjskolens succes, og de er yderst vigtige, hvis vi skal skabe et fællesskab og et stærkt sammenhold i lokalområderne.  

Mange gode og dygtige borgere har meldt sig som ambassadører, og de mødtes første gang den 20. juni i Ommersysselhallen, hvor de havde første modul af ambassadøruddannelsen.

Ambassadørerne er i gang med en ambassadøruddannelse og har 3. modul i november måned. Ambassadørerne holder løbende møder, hvor de udveksler erfaringer og inspirerer hinanden til, hvordan man kan arbejde med borgere, som gerne vil ændre livsstil.

12 ambassadører fra lokalområderne er i øjeblikket i gang med ambassadøruddannelsen. På ambassadøruddannelsen får de redskaber til opbygning og brug af netværk, hvordan man motiverer til bevægelse, hvordan man sætter sig mål til hvordan man kan holde fællesskabet kørende i lokalområderne. 
 

Ambassadørernes ansvarsområder

  • Markedsføring og synliggørelse af Sundhedshøjskolen i lokalområdet – at rekruttere nye deltagere til forløbene
  • Social tovholder – at fastholde deltagerne og støtte dem i overgangene mellem faserne
  • Borgerinddragelse – at inddrage borgerne i Sundhedshøjskolen og derigennem skabe medejerskab og indflydelse blandt borgerne.

Tillykke med uddannelsen til 25 nye instruktører

25 instruktører, som underviser på Sundhedshøjskolens forløb, er indtil videre blevet uddannet, og de står nu klar til at modtage borgerne i Sundhedshøjskolens fase 2.

Målet i fase 2 er, at instruktørerne skal stå for undervisningen i fx rygtræning, sund livsstil og træning for rigtige mænd i lokalområderne.

Instruktørerne rekrutteres i lokalområdet og bliver uddannet gennem et uddannelsesforløb. Her lærer de at håndtere målgruppen, og de eventuelle udfordringer borgerne kan have.

På Sundhedshøjskolens hold er underviserne i
  • fase 1 professionelle instruktører 
  • fase 2 uddannede foreningsinstruktører.


130 aktive borgere træner – vil du med?

Omkring 130 borgere i Randers Kommune er i øjeblikket aktive på tre attraktive hold.

Rygtræning

Rygholdet er for dig, som gerne vil have en sundere ryg. Holdets fysioterapeut har fokus på, hvordan du kan få en stærkere ryg hele livet. Holdet er bygget op med 60. minutters holdtræning hvor du får trænet hele ryggen igennem.

Sund livsstil

Holdet Sund livsstil er for dig, som gerne vil flytte dig i en sundere retning. Holdets fysioterapeut eller diætist har fokus på, hvordan du kan arbejde med mad og motionsvaner. Holdet er bygget op med 60. minutters teori og 60. minutters bevægelse.

Træning for rigtige mænd

Holdet er for dig, som gerne vil være aktiv med andre mænd, hvor det sociale og sjove bliver omdrejningspunktet. Erfarne instruktører sørger for, at øvelser og træning passer til dig. Holdet er bygget op med 30. minutters teori, 60. minutters bevægelse og 30. minutter til tredje halvleg hvor det sociale er i fokus.

Start og tilmeld

Har du også lyst til få en mere sund og stærk krop og blive en del af fællesskabet på et af holdene, kan du starte i uge 2, 2017. 

Der kører 2 hold i hver lokalområde.
 
START UGE 2 - TILMELD NU


Har du også fået pulsen op i dag?


Motion er både godt for din krop og din psyke – og det er meget nemmere, end du måske tror!
 

Sundhedsstyrelsen anbefaler

  • minimum 30 minutter om dagen (moderat eller høj intensitet)
  • minimum 20 minutter mindst 2 gange om ugen (høj intensitet)
Al fysisk aktivitet derudover er den rene bonus for dit helbred!
Følger du Sundhedsstyrelsens råd, mindsker du risikoen for at få hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

MODERAT INTENSITET

Fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og du kan tale med andre imens.


HØJ INTENSITET

Fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.


Inspiration – sådan får du pulsen op

  • Meld dig til holdet
    - Sund Livsstil via vores hjemmeside
    - Træning for rigtige mænd via vores hjemmeside
    - Rygtræning via vores hjemmeside
  • Tag cyklen eller gå til og fra arbejde – er du med bus, så stå af bussen et par stoppesteder før
  • Tag trappen i stedet for elevatoren
  • Køb en skridttæller eller download en app, der måler din aktivitet, og konkurrér med dine venner og din familie, hvem der går mest på en uge
  • Gå en ekstra tur – eller en længere tur - med hunden
  • Gå en tur, mens der er reklamer i TV
  • Træn sammen med Hjerteforeningense video på YouTube
  • Træn 7 minutter om dagen med The 7-Minute Workout: Sådan træner du på bare 7 minutter – se video på YouTube

Film om Sundhedshøjskolen

Klik på billedet og se film om Sundhedshøjskolen, hvor du kan se borgere fra Randers kommune træne på Sundhedshøjskolens forskellige hold, og du kan høre om Sundhedshøjskolens mål og formål.

Glæd dig til endnu flere spændende og motiverende foredrag om motion og sund livsstil – både fysisk og psykisk i 2017.
 
Sundhedsskolen er i øjeblikket ved at planlægge det kommende års foredragsrække med 10 gratis foredrag, som afholdes i lokalområderne.
 
Hold øje med hjemmesiden, hvor foredragenes emner og datoer offentliggøres i løbet af december.
 
SE DATOER FOR GRATIS FOREDRAG

Vi gentager to succesfulde foredrag

Var du forhindret i at deltage i to af dette års succesfulde foredrag, kan du nå det i 2017.

Kostrådene helt enkelt


Få styr på kostrådene, hvad der er sundt, og hvordan du nemt og enkelt kan få kostrådene til at blive en naturlig del af din hverdag.
 
Tina Halvorsen, klinisk diætist, holder et kort oplæg, og herefter er der god tid til en fælles dialog om kostråd og sundhed.

Dato offentliggøres i december.
 

Mindfulness
– vær til stede i dit liv

 
Foredraget giver dig inspiration til, hvordan du kan leve dit liv med større nærvær, og hvordan du kan begynde et mentalt gearskifte.

Rikke Mark Lyngsø, mindfulness instruktør, fortæller om, hvordan du kan blive klogere på, hvad mindfulness er, og hvordan du kan bruge det konkret i hverdagen til at arbejde med nærvær, accept og ro.

Dato offentliggøres i december.

 
Facebook
Randers Sundhedshøjskole
Email
KONTAKT
Randers Sundhedscenter
Biografgade 3
8900 Randers
Denmark

Add us to your address book


OPDATER
Vil du modtage nyhedsbrevet på en anden mailadresse fremover? 
Opdater din mailadresse her

AFMELD
Ønsker du ikke at modtage flere mails fra Randers Sundhedshøjskole? 
Afmeld nyhedsbrevet her

Copyright © 2016 Randers Sundhedscenter, All rights reserved.