Hvordan vil Kommissionen komme forurening i EU til livs?
Det får vi en del af svaret på onsdag hvor Kommissionen præsenterer sin ’nulforureningspakke’. Den vil kunne findes her.
Pakken ventes blandt andet at indeholde udkast til revidering af regler for luftkvalitet, kemiske stoffer, forurenende stoffer i overflade- og grundvand samt for rensning af byspildevand.
Sidstnævnte kommer vi til at holde helt særligt øje med da Margrete får ansvaret for at forhandle højere ambitioner for byspildevand på plads på vegne af den Grønne Gruppe.
Ny energikrisepakke fra Kommissionen skal gå endnu længere
Sidste uge præsenterede Kommissionen en ny energipakke der skal sætte en stopper for de voldsomt stigende gaspriser.
Det byder Den Grønne Gruppe selvfølgelig velkommen! Der er brug for akut politisk handling så vi sikrer at alle EU’s borgere har råd til at betale deres basale leveomkostninger.
Pakken indeholder blandt andet forslag om en fælles indkøbsmekanisme, et reduktionsmål og et midlertidigt gasprisloft. Det er alle gode initiativer, men det er vigtigt at vi samtidig sikrer at det ikke fører til en stigning i gasforbruget hvorfor De Grønne presser på for at pakken går endnu længere.
Blandt andet skal den etablere en EU solidaritetsfond til at holde hånden under husholdninger som ikke kan betale deres energiregninger. Dernæst skal der indføres en skat på overnormale profitter på alle sektorer der har tjent styrtende på krisen (ikke kun energisektoren), og somherefter skal investeres i vedvarende energikilder. Og til sidst skal der vedtages et øjeblikkeligt embargo på import af russisk gas.
Ligestilling på dagsordenen i EU
I denne uge inviterer Ligestillingsudvalget til Gender Equality Week i EU institutionerne. Det er tredje gang et sådant arrangement løber af stablen hvor de forskellige udvalg afholder en række events om ligestilling - og du er inviteret. Der bliver afholdt offentlige høringer i flere udvalg som bliver livestreamet. Programmet kan du finde her.
Der bliver også afholdt events i andre EU institutionerne hvor European Institute for Gender Equality inviterer til møder og workshops d. 24. og 25. oktober, online såvel som i Bruxelles. Her er blandt andet en høring om kønsbaseret vold d. 24. oktober kl. 13-14:15 og en høring om hvorfor ligestilling, den grønne omstilling og digitalisering går hånd i hånd d. 25. kl. 10:45-12. Er du interessere, så tilmeld dig her.
EU-Topmøde med Energi og Ukraine i fokus
På det netop overståede EU-topmøde i Bruxelles kunne der ikke opnås enighed om et egentligt loft over gasprisen, men det lykkedes at lande en aftale om en lang række tiltag som senere kan vise sig at være et vigtigt skridt på vejen. Det lykkedes blandt andet stats- og regeringscheferne at opnå enighed om en ramme for fælles indkøb af gas der som udgangspunkt bliver en frivillig ordning der undtager 15 procent af EU-landenes gaslagre.
På topmødet blev det også vedtaget at stramme sanktionerne mod det iranske præstestyre efter det er kommet frem at styret i Tehran leverer de droner som Rusland bruger til at terrorisere den Ukrainske civilbefolkning.
Klimamarch på tværs af landegrænser
I går blev der afholdt en stor klimademonstration i Bruxelles hvor civilsamfundet prøvede at råbe EU og de belgiske politikere op - vi skal have klimahandling nu!
På søndag inviteres du hermed til Folkets Klimamarch i København. Demonstrationen bliver afholdt af en række grønne NGO’er, og vi har brug for så mange som muligt til at kræve klimahandling på dagsordenen op til folketingsvalget. Klimamarchen starter på Christiansborgs slotsplads kl. 13. Vi ses!
Ugens tweet
Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet, så tilmeld dig nyhedsbrevet her: