Copy
Nyhedsbrev fra SF i Europa-Parlamentet 21. december 2020
Kære læser,

2020 blev et mærkeligt år på mange måder, i hvert fald anderledes end forventet. Men på trods – og i mange tilfælde på grund – af coronapandemien, er der sket meget i EU det seneste år. Vi har forsøgt at samle op på noget af det vi og vores medarbejdere har været mest optagede af i 2020 i dette sidste nyhedsbrev i år.

Med håbet om en dejlig jul – og en (effektiv) vaccine til alle i 2021,
Margrete og Kira 

Grønne ambitioner som aldrig før i 2020 – men stadig langt igen

Skal vi løse klimaets og naturens krise, har vi brug for EU. Det har SF vidst i mange år, og 2020 blev et stærkt år for et grønnere Europa. For et år siden, i december 2019, fremlagde Kommissionen sit forslag til en ’Europæisk Grøn Pagt’. Nu, et år senere, står det klart at den nye Kommission mener det grønne alvorligt og på mange måder er syvmileskridt foran sine forgængere. Men der er desværre stadig rigeligt at holde magthaverne op på.

EU’s kommende klimalov – også kendt som verdens vigtigste klimalov – har været en af de helt centrale kamppladser, og nu mangler kun de sidste forhandlinger. I Parlamentet lykkedes det De Grønne at løfte ambitionsniveauet for aftalen, og SF kæmper nu videre for at det fastholdes.

I år fremlagde Kommissionen også ambitiøse mål om flere beskyttede naturområder, og vi var begejstrede da Regeringen bakkede op om biodiversitetsstrategien. Glæden blegnede dog noget da Miljøministeren bekendtgjorde at målene bare ikke lige skal gælde for Danmark.

Vi kommer heller ikke uden om at nævne landbrugsstøtten, desværre. For den stort anlagte reform af landbrugsstøtten – som mange, også vi, havde forhåbninger til - blev slet ikke grøn. Det blev snarere en fortsættelse af ’business-as-usual’ med et let gennemskueligt grønt ansigtsløft.

Så ak ja. 2020, du havde gode grønne intentioner, og du kom da også et stykke af vejen. Men der er stadig langt til mål, og der er fortsat brug for et stærkt SF i Europa-Parlamentet til at holde styr på både fossil-, pesticid-, kød- og kemikalielobbyisterne. Og alle de andre banditter i habitter, i øvrigt.

Det grønneste EU-budget nogensinde – og fart på kampen mod skattely

Oddsene havde helt sikkert været astronomiske hvis man i december sidste år spillede på at EU i december 2020 ville have vedtaget et nyt syvårigt budget og en gigantisk økonomisk redningsplan på 750 milliarder euro, finansieret ved hjælp af fælles lån. Men det skete.

Budgettet blev det grønneste nogensinde, 30 procent er øremærket klimaet, og takket være De Grønne skal 10 procent af budgettet i fremtiden gå til biodiversitet. Det er ikke perfekt, men det er bedre end Kommissionens udgangspunkt.

Ved siden af budgettet fik vi en corona-genopretningsfond der ved hjælp af fælles lån skal sætte gang i EU's økonomi igen. Danmark får cirka 11 milliarder kroner frem mod 2023 som især går til grønne og digitale tiltag. Blandt modtagerne er også Ungarn og Polen der står til ikke helt betydelige beløb. Ikke desto mindre truede de to lande længe med at nedlægge veto for hele planen. De var utilfredse med muligheden for økonomisk straf hvis EU's grundlæggende rettigheder ikke overholdes. De endte med at give sig, men det kom med en pris, og retsstatsmekanismen blev noget udvandet. Men den kom med.

2020 blev også året hvor Europa-Parlamentet endelig fik et permanent udvalg til bekæmpelse af skattesnyd. En mindst ligeså god nyhed var det at Kira fik posten som næstforkvinde. Indtil nu har vi arbejdet med digital skat og for at få strammet EU’s noget vage sortliste over skattely. Det fortsætter næste år hvor Kommissionen også kommer med nye regler om hvidvask. Det følger Kira selvfølgelig helt til dørs. 

Coronakrisen tromlede Europa, nu skal vi bruge en sikker vaccine

Da coronakrisen ramte, fik EU masser af skæld ud for ikke at gøre nok for at koordinere indsatsen rundt om i Europa. Men det varede ikke længe før der var sat store låneprogrammer i søen, sikret fri bevægelighed af nødvendige varer på trods af lukkede grænser og planlagt fællesindkøb af vacciner. Ti måneder inde i pandemien har Danmark, Europa og verden hårdt brug for det sidste - en vaccine.

England er begyndt at vaccinere, USA har godkendt en vaccine, og det Europæiske Medicinalagentur (EMA) arbejder på højtryk for en godkendelse over julen. Men vaccinen skal altså også både være sikker, effektiv og tilgængelig for alle. Derfor har Margrete hele året kæmpet for åbenhed om forsøgsdata og kontrakterne mellem medicinalindustrien og EU. Flere og flere er i tvivl om de vil vaccineres, og her hjælper lukkethed om vaccinen ikke ligefrem.

En af de store kampe i 2021 bliver vaccinenationalisme. For ligesom man i starten af pandemien hamstrede gær og toiletpapir, har de rige lande verden over hamstret vacciner. Men ingen af os er sikre før alle er sikre – sådan er pandemier, og derfor skal vi sørge for vacciner til alle.

Der venter flere kampe forude, men EU-Kommissionen og EU's medlemslande skal have ros for så hurtigt at have puljet sin arbejdskraft og samarbejdet om vaccineindkøbet. Nu skal de samme kræfter bruges til at gøre vaccinen tilgængelig og økonomisk overkommelig for alle. Glem ikke at store dele af industriens forskning og udvikling er betalt af det offentlige.

Ligestillingen og retstilstanden i Europa blev banket tilbage

2020 har ikke været et år i hverken ligestillingens eller retstilstandens tegn – de er på mange områder gået tilbage pga. coronakrisen. Ikke mindst i Polen og Ungarn hvis nationalkonservative regeringer fortsat systematisk eroderer fundamentet for retsstaten. I Polen er højesteret snart udelukkende politisk udpeget, og i Ungarn fortsætter indskrænkningen af medie- og ytringsfrihed samt stigningen i korruption og magtmisbrug

Kvinderne er ikke kun blevet ramt hårdere økonomisk af krisen end mænd, kvindecentre i Europa har heller aldrig været så fyldte før. Familier der lever med vold i hjemmet, har ikke fået bedre vilkår i hverdagen med hjemsendelser og udgangsforbud. Samtidig har lande som Ungarn og Polen oprustet kritikken af LGBT+-miljøer og brugt undtagelsestilstande til at stramme lovgivning for LGBT+-personer.

I sommer valgte Polen også at trække sig fra Istanbulkonventionen der drejer sig om vold mod kvinder. Argumentet var at konventionen tvang folkeskolen til at undervise om køn, og det mente Polens regering var skadeligt. Derudover varslede en dom fra Polens forfatningsdomstol en yderligere stramning af polakkernes abortrettigheder hvilket førte til store demonstrationer især i Warszawa. 

Til gengæld har EU i år vedtaget en ligestillingsstrategi som blandt andet fokuserer på at mindske løngabet mellem mænd og kvinder og sørge for bedre værdisætning af omsorgsarbejde. Med i pakken om de næste syv års EU-budget kom også ’kønsmainstreaming’. Det betyder at vi fremover skal kigge på hvordan vores politiske valg rammer køn forskelligt, og det er en stor ligestillingssejr for De Grønne.

Hvad vi ikke fik, men skulle have haft, var et udspil til et direktiv om løngennemsigtighed. Det er forsinket til starten af næste år, men vi regner med det bliver en vigtig sag for Kira, og hun ser frem til arbejdet.

Morialejren brændte – og en ny og værre fik dens plads

Coronakrisen ramte også Europas flygtningelejre som slet ikke er bygget til at modstå pandemier. Hvordan beskytter man sig når man står i kø for mad, er flere hundrede personer om ét toilet og endnu flere om et bad?

I Grækenland brændte Moria-flygtningelejren ned, og i dag er 10.000 flygtninge overladt til de lærredstelte UNHCR har doneret til dem i ’det nye Moria’, Kara-Tepe-lejren. Bade må tages i det Ægæiske hav, og forholdene er endnu mere forfærdelige end de var i Moria. Du kan se det med egne øjne i en foto-udstilling på Kongens Nytorv arrangeret af Margrete over julen.

Efter fem års uenighed mellem EU's medlemslande kom EU-Kommissionen i september med nye udspil på flygtningeområdet. Det fik en noget lunken modtagelse. Danmark nægter fortsat principielt at omfordele flygtninge – også selvom der er penge afsat. Men det der er på spil her, er vores medmenneskelighed, og kampen for flygtninges rettigheder bliver helt central i 2021. 

Corona blev bremseklods for beskæftigelsen og det sociale i Europa

Sidste sommer havde EU-Kommissionen flotte visioner for ’det sociale Europa’ og fremlagde planer om store projekter for de første 100 dage, blandt andet en europæisk mindsteløn. Men corona vendte det hele på hovedet, og meget lidt blev som lovet.

Da mindstelønsforslaget kom, var der næsten ingen tilfredse miner i de nordiske lande. Også de europæiske socialdemokrater og fagbevægelsen var svært skuffede: forslaget som det ser ud nu, kommer ikke til at hjælpe nogen som helst. Næste år skal direktivet forhandles i både Rådet og Europa-Parlamentet, så vi kommer til at høre meget mere til den sag.

Ulykkeligvis gav coronakrisen arbejdsløsheden et ordentligt hak opad. Især unges arbejdsløshed begynder at minde om situationen under finanskrisen i 2008, og cirka 44 % af alle unge i Europa er nu i usikre ansættelser. Den såkaldte ’ungegaranti’ skal vende udviklingen, og Kira var De Grønnes forhandler på den. Hun kæmpede hårdt for at eliminere nul-timers kontrakter, ubetalte praktikophold og den enorme udnyttelse af unges arbejdskraft.

Coronakrisen viste dog at vi stadig har et stærkt samarbejde i EU og kan vise handlekraft. Det blev tydeligt ved oprettelsen af SURE, en fond der støtter beskæftigelsestiltag i medlemslandene som forhindrer corona-arbejdsløshed. Eksempelvis løntilskudsordninger i Danmark. SURE viste sig at være en yderst effektiv ordning og har reddet mange arbejdspladser.

Kampen for et fri Palæstina

Kampen mod Israels besættelse af Palæstina fortsætter. Den har nu stået på siden 1967, og de eneste skridt der har været, er tilbageskridt. Livsvilkårene for de besatte palæstinensere er fortvivlende, og Israels militære kontrol kan med rimelighed betegnes som terror.

EU's udenrigstjeneste og medlemslandenes regeringer har med større eller mindre tydelighed taget afstand fra Israels politik, men har intet gjort for at stoppe den selvom der er adskillige retlige muligheder der kan bruges. Men SF fortsætter kampen også i Europa-Parlamentet. Never Surrender!

Ugens tweet

Vil du se flere opdateringer fra sociale medier? Så klik på ikonerne herunder.
Facebook
Twitter
Website
Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet så tilmeld dig nyhedsbrevet her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Margretes Facebook
Margretes Twitter
Margretes hjemmeside
Copyright © 2020 SF - Socialistisk Folkeparti, All rights reserved.