Copy
Nyhedsbrev fra SF i Europa-Parlamentet 30. november 2020

Sort finanskæmpe skal ikke rådgive EU om grøn finans

I foråret sendte vi sammen med en række andre MEP’ere en klage til EU's ombudsmand. I sidste uge fik vi svar – og ret!

Vi klagede over at Black Rock var blevet valgt til at rådgive Kommissionen om en bæredygtig finanslov. Black Rock er verdens største kapitalforvalter og desuden kendt for deres lobbyindsats på fossile brændsler. Derfor er der åbenlyst en interessekonflikt. Black Rock skal ikke rådgive om et område som vil have direkte indflydelse på deres egen virksomhed. Derfor klagede vi til EU's Ombudsmand, Emily O’Reilly, og nu har hun givet svar.
 
O’Reilly medgiver at Kommissionen ikke har gjort nok for at forhindre en interessekonflikt. Hun opfordrer til at indføre strammere regler og kalder desuden på en generel opstramning af EU’s udbudsregler.
 
Det er fedt at få medhold, men det er ikke nok. Det er nemlig ikke første gang vi er vidne til sådan en sag. Vi afventer stadig svar fra Ombudsmanden på en anden klage om Kommissionens sammensætning af en ekspertgruppe for Kapitalmarkedsunionen. Her var finanssektorens interesser igen massivt overrepræsenterede.
 
Derfor kæmper vi i Den Grønne Gruppe videre for at kontrakten med Black Rock annulleres. ’Sorte’ finanskæmper skal ikke rådgive EU om grøn finans!

Europas sårbare børn skal beskyttes bedre

SF kæmper ikke kun for børnene i Danmark, men i hele Europa. Alt for mange europæiske børn vokser op i fattigdom uden ordentlig adgang til det de har brug for. Tirsdag er den såkaldte ’børnegaranti’ på dagsordenen til møde i beskæftigelsesudvalget, og her taler Kira om garantien der skal beskytte sårbare børn.

Børnegarantien er en henstilling der har til formål at sikre at ingen børn vokser op i fattigdom eller diskrimination. Garantien kæmper også for universel adgang til uddannelse, sundhed, ordentlige boligforhold og adgang til nødrationer af alt fra mad til håndsprit i Europa. Garantien skal altså sikre udsatte familier en rimelig levestandard i Europa.

Adgangen til boliger er en grundlæggende rettighed: Men antallet af hjemløse i EU stiger

Det er blevet endnu mere presserende at tackle boligkrisen i EU efter udbruddet af COVID19. I mandags vedtog Europa-Parlamentet et beslutningsforslag fra borgerklageudvalget (PETI) der fordømmer den stigende hjemløshed i EU. Margrete og Kira stemte for beslutningen der blandt andet fremhæver stigende boligpriser, mangel på social beskyttelse og utilstrækkelig fokus på problemet i mange medlemsstater som årsager.
 
Adgangen til boliger er en grundlæggende rettighed, og De Grønne kæmper for at EU sætter et ambitiøst mål for at udrydde hjemløshed inden 2030 og at få Kommissionen til at fremlægge en EU-ramme for nationale strategier for hjemløshed. Hvis du vil kæmpe sammen med os, kan du underskrive De Grønnes underskriftsindsamling her.

Få nu en dansk flyskat

Fra årsskiftet melder Holland sig ind i klubben af lande der lægger skat på flyrejser. I Norge, Sverige, Tyskland og langt størstedelen EU-landene koster det allerede en ekstra afgift at tage flyet. Men ikke i Danmark. For mens vi beskatter transport på landjorden, er det altså en anden sag i luften hvor man bare kan flyve løs. Det giver ingen mening. Erfaringerne fra Sverige viser at antallet af flyrejser er faldet ret så kraftigt efter de fik deres flyskat; den vil jo også give penge i kassen der kan bruges på den grønne omstilling.
 
I SF har vi allerede foreslået hvordan en dansk flyskat kan se ud, det er egentlig bare at komme i gang. Apropos flytrafik, så viser et nyt svensk studie at én procent af verdens befolkning står for halvdelen af flytrafikkens samlede CO2-udledning. Så der er noget der tyder på at en flyskat ikke vil ramme så socialt skævt som det ellers er blevet fremført mange gange. Blandt andet af regeringen.
 
Den danske position er efterhånden ved at være pinlig, og hvis Regeringen virkelig vil være en grøn stormagt, kan det kun gå for langsomt med en dansk flyskat.

Høring og opråb til nye EU-formænd: Sådan får vi de usolidariske til at bidrage til fælleskassen

Hvert år går verdenssamfundet glip af $427 milliarder skattekroner der ender i skattely. Det svarer til en sygeplejerskes årsløn i sekundet! Det er er penge vi som aldrig før har brug for til at sikre velfærd, klimahandling og genopretning ovenpå corona-pandemien.
 
Tirsdag holder FISC, Parlamentets nye ’skattesnydsudvalg’, sin første høring. Her skal det drøftes hvordan vi kommer skatteunddragelse til livs både inden- og udenfor EU’s grænser. Et centralt værktøj til at sikre at multinationale virksomheder betaler deres skat, er offentlig ’land for land’-rapportering. Det er et initiativ som skaber gennemsigtighed over hvor selskaber tjener deres penge og hvor de betaler skat. Med sådan en model kan vi stille dem til ansvar når de to rapporter ikke stemmer overens.
 
Offentlig land for land-rapportering er noget vi har kæmpet for længe i Den Grønne Gruppe. Der ligger et forslag klar i Rådet, men selvom der er opbakning blandt medlemslandene, har det tyske formandskab indtil nu nægtet at sætte det til afstemning. Til januar overgår formandsskabet til Portugal. Derfor har vi i Den Grønne Gruppe allerede nu sendt den portugisiske regering et brev hvor vi på det kraftigste opfordrer den til at sætte det til afstemning.

Juleforhandlinger om EU’s kommende klimalov

På mandag starter forhandlingerne mellem medlemslandene om Rådets holdning til EU’s klimalov. Landene skal bl.a. diskutere oprettelsen af et uafhængigt klimaråd, grøn omstilling i finanssektoren og klimatilpasning. Især oprettelsen af et uafhængigt og videnskabeligt klimaråd har været en mærkesag for De Grønne i Europa-Parlamentet.
 
Det er dog ikke hele pakken der forhandles nu. Spørgsmålet om hvor meget EU skal reducere sin klimabelastning med inden 2030, kommer først på bordet senere i december – det er endda usikkert om hvorvidt man når frem til en beslutning her da EU’s budget og genopretningspakke også forhandles på dette topmøde. Vi håber den danske regering gør alt hvad den kan for at fremskynde processen – hver uge klimaloven forsinkes, er skidt for os alle.

Hvordan sikrer vi bedst Uber-chauffører og Wolt-bude?

Jobkommissær Nicolas Schmit besøger beskæftigelsesudvalget i denne uge for at udveksle idéer til hvordan vi bedst sørger for sociale rettigheder til såkaldte ’platformsarbejdere’ som eksempelvis Uber-chauffører og Wolt-bude.

Der er endnu ikke en klar definition af platformsarbejderne - skal de kategoriseres som selvstændige eller lønmodtagere? Det gør det svært at finde ud af hvilke rettigheder de skal have og hvordan de skal organisere sig.

Mange især unge mennesker i Europa arbejder som platformsarbejdere, helt uden rettigheder, og mange bruger deres private køretøjer på jobbet. Det kan ikke blive ved med at foregå sådan. Ingen unge skal have en så udsat start på arbejdsmarkedet, så det er godt at Kommissionen tager sagen op og inddrager Europa-Parlamentet.

Dit køn eller din seksualitet skal ikke bestemme hvordan du bliver behandlet på arbejdsmarkedet

Mandag er rapporten om ligebehandling på arbejdsmarkedet til afstemning, og Kira har været forhandler på den. Kira har især kæmpet for at få single-forældre, kvinderettigheder og LGBTI+personer ind i rapporten, ens køn skal aldrig være afgørende for hvordan man bliver behandlet på arbejdsmarkedet.

Kira ved at det ikke er en selvfølge at ligestillingen følger med når vi implementerer for eksempel work-life-balance-direktivet i Danmark. Vores arbejdsmarkeder i Europa må aldrig blive underlagt diskrimination, og derfor er det vigtigt at kæmpe for LGBTI+-personers rettigheder i Europa.

Styrket EU-samarbejde på beskatningsområdet

Europaudvalget behandlede i sidste uge et centralt forslag om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet i EU. Forslaget vil give mere gennemsigtighed og skal således forhindre skattefikkumdik ved at der automatisk udveksles informationer mellem landenes skattemyndigheder om indkomster der stammer fra salg og udlejning via digitale platforme.

De digitale platforme vil fremover være forpligtet til at indberette oplysninger, og EU-Kommissionen vurderer at forslaget på længere sigt kan generere et ekstra skatteprovenu i medlemslandene i milliardklassen.

Med det nye forslag forpligtes EU-landene også til at indføre sanktioner hvis de digitale platforme ikke lader sig registrere eller ikke indsamler og indberetter oplysningerne. Værdien af handlen med varer og tjenester på digitale platforme i EU blev i 2018 vurderet til at være 55 milliarder kroner, og den er siden 2018 kun vokset. Forslaget er et blandt flere der kan medvirke til fair skattebetaling i hele Europa – en helt central sag for SF.

Ugens tweet

Vil du se flere opdateringer fra sociale medier? Så klik på ikonerne herunder.
Facebook
Twitter
Website
Hvis du vil følge med i Margrete og Kiras arbejde i Europa-Parlamentet så tilmeld dig nyhedsbrevet her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Margretes Facebook
Margretes Twitter
Margretes hjemmeside
Copyright © 2020 SF - Socialistisk Folkeparti, All rights reserved.