Copy
Se mailen i din browser

 

DPAS Nyhedsbrev december 2016

Abstract tilmelding til Årsmødet 2017

Der er nu åbnet for indsendelse af abstracts til årsmødet. Indsendelse af abstracts sker via selskabets hjemmeside. Link til abstract indsendelse: http://danskpatologi.org/dpas_aarsmoede/
Sidste frist for tilmelding af abstract er onsdag den 4. januar 2017 kl. 12. Abstracts skal udfærdiges på engelsk, må maksimalt fylde 2800 anslag og indsendes som vedhæftet Word-fil. Vi ser frem til at modtage mange gode abstracts både indenfor årsmødeemnet ”inflammatorisk mikromiljø” og andre videnskabelige områder.
Alle accepterede abstract vil blive publiceret på selskabets hjemmeside.


Nyt om Årsmødet 2017

Som et nyt programpunkt vil der i år være møder for subspecialer, hvor vi i år har møder indenfor gastropatologi, dermatopatologi og hæmatopatologi, Tovholderne for disse møder er Lene Riis, Herlev, Siri Klausen, Herlev og Steve Hamilton, Århus. For patologer indenfor andre subspecialer vil der samtidig være et ”Open Space” arrangement.
Det vil blive foredrag ved to højt profilerede forskere indenfor forskellige aspekter af inflammatorisk mikromiljø:
Professor Michael Lisanti fra The Manchester Centre for Cellular Metabolism
Professor Per Thor Straten fra Center for Cancer Immune Therapy
Årsmødet afholdes som tidligere annonceret  fra den 16. marts til den 18. marts 2017 på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus, Danmark
 
HUSK - HUSK
På årsmødet arrangeres en lille konkurrence for den kreative patolog. Det flotteste, mest unikke eller pudsige billede vinder en præmie.
Nærmere detaljer om konkurrencen følger på hjemmesiden.


Nye medlemmer til IT udvalget

Ved generalforsamlingen vil bestyrelsen foreslå, at vedtægterne ændres, så IT udvalget udvides med et medlem. Dette sker efter ønske fra det nuværende udvalg for bedre fordeling af opgaverne. Da Peter Ingeholm samtidig stopper efter endt funktionstid i udvalget, bliver der plads til to nye medlemmer. Vi opfordrer alle, også gerne yngre patologer, der er interesserede i at prøve udvalgsarbejde, til at henvende sig. Henvendelse til udvalgets formand, Anne Vibeke Lænkholm, hvis man ønsker at høre mere om udvalget, eller direkte til DPAS bestyrelse.

 

Med venlig hilsen og glædelig december!



Eva Løbner Lund
Formand for DPAS
 
Copyright © 2016 Dansk Patologiselskab.

Denne mail er udsendt af

Dansk Patologiselskab.
www.danskpatologi.org
danskpatologi@gmail.com
 






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Dansk Patologiselskab · danskpatologi@gmail.com · www.danskpatologi.org . · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp