Nyhedsbrev fra SWS, juni 2016
Velkommen til Special Waste System's nyhedsbrev

Fremover vil vi et par gange om året udsende et nyhedsbrev med information om farligt affald. Her vil du kunne læse om nye tiltag, love og regler, hvad der sker på markedet samt lidt om udviklingen hos SWS.
 

Indhold

  • Udvidelse af SWS' fysiske rammer
  • Ny mand på pladsen
  • Klinisk risikoaffald og patologisk affald i rullecontainere
  • Åbent i sommerferien

Udvidelse af lagerfaciliteter

Vi udvider vores lagerfaciliteter med 3.000 kvadratmeter. Det kommer til at gavne både vores kunder og vores produktion blandt andet ved et mere smidigt vareflow.

Vi glæder os til at tage den nye plads i brug og ser frem til at kunne byde velkommen i de nye faciliteter i løbet af juli.

På pladsen vil du møde Martin Hegn

Når vi får mere plads, får vi også brug for flere hænder!
1. juli byder vi derfor velkommen til logistik koordinator Martin Hein. Han vil tage imod leverancer og sammen med de øvrige medarbejdere sikre god service på pladsen.

Martin Hein har stor erfaring med håndtering og transport af farligt affald, ligesom han har teorien på plads, når det drejer sig om transportregler og sortering af farligt affald.

SWS modtager gerne klinisk risikoaffald i rullecontainere

ARC - Amager Ressource Center, flytter i nærmeste fremtid fra deres gamle værk til det nye Amager Bakke. I overgangsperioden modtager ARC ikke klinisk affald til egen behandling, det gør vi hos SWS - også i rullecontainere. Og det bliver vi ved med!

Hos SWS fortsætter vi med at modtage klinisk affald i rullecontainere, hvis I foretrækker papkasser, tager vi selvfølgelig også imod dem - ligesom vi også forhandler papkasserne.

Spørgsmål er altid velkomne! Kontakt John Svendsen, js@sws.dk - 21 46 54 06

Åbent i sommerferien

SWS har åbent for modtagelse hele sommeren, det er dog ikke muligt af aflevere klinisk affald i uge 28 og 30.
 

God sommer


 
Copyright © 2016 Special Waste System A/S


Ændringer til din profil:
opdatere profil eller afmelde nyhedsbrev

Email Marketing Powered by MailChimp