Copy
 Roskilde Klosters Venner - Nyheder 8. september 2016
View this email in your browser
Roskilde Klosters Venner
Invitation til arrangement i Roskilde Domkirke
Klosterets Venner inviterer til rundvisning i Roskilde Domkirke

Onsdag den 5. oktober, kl. 19:00 – 21:00
 
”Roskilde Domkirke og Roskilde Kloster”
Selv om Roskilde Kloster egentlig ligger i Himmelev Sogn, så er der gamle og tætte forbindelser imellem klosteret og domkirken. Kom med på en stemningsfuld lille vandring ind i historien.
Vi mødes kl 19:00 ved indgangen til Roskilde Domkirke, Våbenhuset på Domkirkepladsen.
Tidligere domprovst Jens Arendt vil lave en rundvisning, der især vil fokusere på Roskilde Klosters loge og Sankt Andreas Kapel, der har en særlig tilknytning til Roskilde kloster. Kapellet er meget smukt restaureret og rummer ypperlig nutidig kunst i de ældgamle rammer. Rundvisningen varer ca. 1 time.
 
 Der betales en entré på 20 kr. pr. person – egentlig er entréen 40 kr., men Venneforeningen dækker halvdelen, så medbring meget gerne 20 kr. i kontanter!
Efter rundvisningen følges vi til Roskilde Kloster, hvor der serveres en forfriskning.
 
Tilmelding til arrangementet på
kirsten.bjerager@mail.dk
senest fredag den 30. september

 
P.b.v.
Tove Winther Kvist

Foreningen Roskilde Klosters Venner
Formand Tove Winther Kvist
Sankt Peders Stræde 8B, 4000 Roskilde
tovewkvist@gmail.com, 29 80 92 56


 

Træbeskæring langs klostermuren.

Sidste vinter blev en del af klosterets store træer beskadigede i forbindelse med det ekstraordinære snefald.
Træerne, herunder en del store birketræer ud mod klosterstien, er først på sommeren blevet nænsomt beskåret af Bondeskovgård, så der ikke længere er fare for nedfaldne grene. Samtidig er der blevet skåret til langs muren, så fodgængerne frit kan færdes på stien og fortovet.
Midlerne til dette helt nødvendige arbejde er hentet fra donationskontoen fra Roskilde Klosters Venner.
Klosteret er meget taknemlig for denne mulighed for at holde bevoksningen langs  muren i god stand uden udgift for klosterets beboere.
Gå til Roskilde Klosters Venner
Copyright © 2016 Roskilde Kloster, All rights reserved.