Copy
View this email in your browser

Indhold

Kære læser,

 

Maj og juni måned kom og gik lige så hurtigt som magnolietræerne afblomstrede. Det var en fornøjelse at se København springe ud, og det fejrede vi bl.a. med to byvandringer, hvor vi var ude og kigge på byens smukke træer.
Maj og juni har også stået i genbrugens og bæredygtighedens tegn, da vi afholdt en affaldsworkshop samt stillede op til Design X Change marked på Danmarks Design Museum. Læs meget mere om alle vores aktiviteter i dette nyhedsbrev.

God læselyst!
 
Venlige miljøhilsner,
Miljøpunkt
Indre By - Christianshavn
Hjemmeside
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Ikoniske træer

Byens borgere var med miljøpunktet på grøn gåtur og udpege ikoniske træer i Indre By og på Christianshavn.


Det var lyst, og det var grønt. I maj kunne man ikke undgå at kigge op og nyde træernes lysegrønne blade. Denne sanselige oplevelse udnyttede vi ved at lave to byvandringer, hvor vi sammen med borgerne udpegede flere af byens træer som ikoniske. Det var inspirerende at høre fortællinger fra borgerne samt at have fokus på byens natur!

Forslagene er sendt til lokaludvalgene, hvorefter kommunen får en samlet oversigt af forslag til ikoniske træer, som skal vedtages politisk. Dette vil sikre byens ikoniske træer i fremtiden mod flytning eller fældning.

Vi takker for opbakningen til gåturene og ser frem til, at der bliver passet bedre på byens træer.

Velkommen til NaTur i Byen

Kom og vær men til at åbne NaTur i Byen og hør mere om projektet, der vil sætte fokus på naturen i Hovedstaden. Vi ses mandag d. 12. juni 2017 kl 12:00 - 14:00 på Nørreport Metro St. ved nedgangen mellem El-giganten og Matas på første plateau bag trappen.

Workshop om smarte affaldsløsninger

Et antal borgere har meldt sig som test-familier til et projekt om udvikling af smarte løsninger til bedre affaldssortering i Indre By. Den foreløbig kulmination var workshoppen, men projektet kommer også helt hjem i folks køkkener.


Medarbejdere fra Miljøpunkt Indre By - Christianshavn har interviewet borgerne hjemme - "Må vi se din skraldespand?”, fotograferet deres nuværende affaldssortering og kommet med forslag til optimering. Derpå har borgerne registreret deres daglige sorteringsvaner, så vi sammen kan lære af det. Efter workshoppen fortsætte vi med fase 2 af borgernes registrering af deres daglige affaldssortering. 

Tak til alle for en spændende, idé-rig og super-inspirerende proces, hvor interessen for at genbruge endnu flere ressourcer, blev styrket. Her er et par snapshots fra begivenhederne, der kommer mere senere. De endelige konklusioner gives videre til kommunen, som bidrag til smartere og bedre sortering i Indre By.

Læs mere om projektet på vores hjemmeside og genbrug gerne mere, da affald er en vigtig resource - se artikel i Havnefronten.

Tajs & Flemming
Miljøpunkt Indre By – Christianshavn

Inspiration ved Design X Change

Der var stor interesse omkring de mange muligheder for at sortere mere affald og samtidig have plads til pant, flasker, opvaskemiddel mv. i køkkener med begrænset plads. Miljøpunktet fik med meget kort frist en mulighed for at have en bod ved årets designmarked, hvis tema var genbrug og genanvendelse. Alle gik hjem med mere inspiration til deres egen sortering - hjemme.
Kom endelig forbi Miljøpunkt Indre By - Christianshavn, hvis du er interesseret i at se vores udstilling, få inspiration eller blot høre mere om smarte løsninger til affaldssortering i hjemmet. 

Helt vilde med Peders Vilde Pesto

På miljøpunktets elsker vi, når Peder Clement medbringer sin vilde pesto. Han deler gerne opskriften med jer! 

 

Du skal bruge:
  • 75 g topskud af brændenælde (urtica dioica)
  • 50 g nye blade skvalderkål (eagopodium podagraria)
  • 50 g løgkarse (alliaria pepiolata)
  • 25 g ramsløg (allium ursinum)
  • 50 g røllike (achillea millefolium)
  • 60-100 g valnødder
  • 3-4 cm citronskal (økologisk)
  • saft af 2-3 citroner
  • et mellem bundt persille (gem stænglerne)
  • 1/3 rød chili
  • 2-3 fed hvidløg
  • 4-5 dl økologisk rapsolie
  • 1 ½ tsk. Himalaya salt
  • 3-4 gode vred af peberkværnen
  • en top løvstikke, blegselleri eller selleriblade
 
Sådan gør du:
Alle ingredienserne kommes i en blender. Det skal nok gøres ad to omgange, da der bliver ca. 8 dl. ud af portionen.
Bliver pestoen for stærk tilsættes meget fintsnittede persillestængler.
Pestoen kan varieres i det uendelige, smag dig frem, du få sikkert også en favorit.
Peders pesto er uden oks, men det kan naturligvis tilsættes efter behag og behov.
 
Peder Clement
Miljøpunkt Indre By – Christianshavn.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Besøg vores hjemmeside
Copyright © 2017 Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, All rights reserved.

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp