Copy
View this email in your browser

Indhold

Kære læser,

 

Så er sommeren atter over os. Selvom vejret endnu ikke viser sig fra sin varmeste side, er sommerdagene i Indre By og på Christianshavn fantastiske. Der er  mulighed for at deltage i aktiviteter og besøge museer  men også at slappe af med en bog i bydelenes parker. I dette nyhedsbrev er der lidt inspiration til oplevelser i det grønne for dem der bliver og nyder sommeren i København.    
Kontoret har i juli åbent mandag-torsdag kl. 10.00-14.00, dog kan vi have dage hvor vi er ude af kontoret. I åbningstiden vil vi kunne kontaktes på telefonen, 33932121.    

Rigtig god sommer!
 
Venlige miljøhilsner,
Miljøpunkt
Indre By - Christianshavn
Hjemmeside
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Roser, Roser, Roser

Lørdag den 1. juli inviterede Miljøpunktet på en byvandring hvor de mange roser i Bogergade kvarteret blev vist frem.    

Selvom det småregnede mødte 22 borgere op og var klar til at høre om roser. Turen startede ved Store Kongensgade 108, hvor tre roser klatrer op ad facaden. En af beboerne fra ejendommen fortalte om sit arbejde med roserne og gav gode råd til at dyrke roser i byen. Hen over sommeren kan du opleve roserne blomstre mange steder i Københavns gader og parker. Du kan blandt andet besøge rosenhaverne i Landbohøjskolens Have og Valby Parken hvor sortsnavnene er placeret ved roserne. Men du kan også slentrer i gaderne i Indre By og på Christianshavn, som også byder på et væld af roser med forskellige farver og duft.  Hvis du selv får lyst til at plante kan du hente inspiration I Miljøpunktets katalog Roser til Byen. Du kan som borger i Indre By og på Christianshavn ligeledes søge 1000 kr. til indkøb hvis roserne plantes ud til offentlig vej, læs mere her.

NaTur i Byen

Mandag den 12. juni afholdt vi sammen med Life Exhibitions og Growing Pathways lancering for NaTur i Byen. Det skete med taler fra blandt andet Ida Auken og Frans Bach fra Nordea-fonden samt åbningen af de første seks udstillinger i Metroen og lanceringen af hjemmesiden naturibyen.com. Formålet med projektet er at vise Hovedstadens natur frem og få borgere og besøgende ud og bruge den. I løbet af året vil der komme flere udstillinger og efter sommerferien vil der for bynatur-aktører i Indre By og Christianshavn blive afholdt en workshop med mulighed for at inspirere og udvikle sammen. Følg med på naturibyen.com.

Ikoniske træer

Miljøpunktet har i samarbejde med Lokaludvalgene i Indre By og på Christianshavn indsendt forslag til ikoniske træer til Københavns Kommune. De skal nu behandle de indkomne forslag og regner efterfølgende med at oprette en database, hvor man kan se de ikoniske træer. Der vil løbende ske opdateringer af listen, så du kan stadig sende dine forslag til ikoniske træer til Miljøpunktet. Vi vil sende dem videre til Københavns Kommune. Læs mere om kriterierne her.

Sortering i hjemmet

Miljøpunktet sidder netop nu og behandler data og erfaringer fra et forløb med affalds- sortering  hjemme hos borgerne, som har været igang i løbet af foråret. Efter sommer- ferien vil en endelig rapport blive præsente- ret. Ønsker du at affaldssortere mere hjemme i dit køkken, kan du i Miljøpunktets nye produktkatalog se forslag til løsninger, der gør det nemmere og enkelt at sortere i mindre lejligheder. Det er også muligt at komme forbi vores kontor og se udstilling- en med nogle af de gode løsninger, som vi har stående i vores kælder.    

Sommeren i Indre By og på Christianshavn

Her findes lidt inspiration til underholdning i naturen for dem der tilbringer sommeren i byen.

Indre By og Christianshavn byder på mange spændende natur-oplevelser i løbet af sommeren. Er du den aktive type, kan du prøve kræfter med kajakroning f.eks på Den blå rute, som er en seks km. rute i det rolige farvand bag Holmen og gennem Christaisnahavns kanal eller i Miljøkajakken, hvor du samtidig kan være med til at samle skrald op fra vandet. På en regnvejrsdag kan udstillingen Microsculpture besøges på Geologisk Museum. Her kan man komme helt tær på insekternes verden. Hver mandag kan du få jord under neglene i Kongens Køkkenhave, hvor du sammen med en gartner kan være med til at passe og høste afgrøderne. Hvis du er interesseret i planter, kan du hver onsdag tage med på rundvisning i Botanisk Have og se den store samling udendørs og i havens drivhuse.  

De andre bydele i København byder ligeledes på masser af aktiviteter og steder at besøge. Pump cyklen og tag familien med på tur. Se mulighederne
her.  

Foto: Søren Rud.
Sæt kryds i kalenderen den 9. september hvor Miljøpunktet deltager i årets Christianshavnerdag.
Miljøpunktet har fået en ny og opdateret hjemmeside. Besøg den på www.a21.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Besøg vores hjemmeside
Copyright © 2017 Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, All rights reserved.

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp